LPGA
Daytona Beach, Florida
Standard Register Ping
Moon Valley Country Club, Phønix Arizona.
20. - 23. marts
Laura Davies satte fantastisk rekord
Det lykkedes Laura Davies at blive den første der vandt den samme turnering 4 gange i træk.4. Runde
Allerede fra dagens start virkede Laura Davies tydelig nervøs, sejr nr. 50 var inden for rækkevidde, og ikke mindst kunne den store brite blive den første kvinde som havde forsvaret sin titel i samme turnering fire år i træk.
For Laura er rekorderne til for at blive slået!!
Men sejren kom ikke uden sværdslag, Laura sluttede sin finalerunde med en 68'er og samlet 15 under par. På sidste hold kom så Kelly Robbins der med et 8-meter putt fik den birdie der tvang Laura Davies ud i omspil.
Laura måtte have frygtet et omspil, da hendes tidligere play-off statistik siger 6-0 i modstandernes favør.
Laura Davies sendte da også sit drive langt ud bag tilskuerene på trods af at hun brugte et 3-jern! Men bolden lå udemærket og kunne sendes ind på forgreen. Og da Kelly Roberts efter et superdrive, sendte bolden over green og ned i bunker, stod der pludselig Laura Davies på den dejlige præmiecheck på 127.000 $.
Så nu har Davies også brudt den dårlige play-off statistik.
Det bliver spændende at følge rekordernes overmand/kvinde i Ford/Stimorol Danish Open i begyndelsen af juni.Tilbage
Laura Davies rykker tættere på
Nu er Davies kun et slag efter de førende3. Runde
Anden rundes to førende spillere Kelly Robbins Og Barb Mucha, holder føringen endnu, de gik begge i par, 73 og er stadig 11 under for turneringen.
Dawn Coe-Jones som lå på 3. pladesen i går måtte notere en 74er og faldt tilbage på en 5. plads, 9 under.
Nu er det en delt 3. plads immellem Laura Davies og Karrie Webb, på 10 under, der kan ryste de to førende.Det er ikke "fru hvemsomhelst" der ligger i baghjul. Laura Davies, årets spiller i 96, og kvinden der jagter en rekord der består af 4 sejre i træk i den samme turnering. Karrie Webb var Rookie of the Year 96, så hvis de to førende er nervøse forstår jeg det godt.
Annika Sörenstam er faldet helt bag af dansen i denne turnering, runder i 71-75-74, og dermed 1 over par, er bestemt ikke hverdagskost for svenskeren. Annika kan dog glæde sig på Charlotta's vegne, hun spiller en god turnering og er 4 under.
Tilbage
Barb Mucha og Kelly Robbins i front
Mucha's sving holdt ikke helt samme niveau som i går2. Runde
Kelly Robbins som allerede har vundet en turnering i år, fulgte sin 67er fra førstedagen op med en 68er i dag. Da Barb Mucha samtidig, måtte konstatere at det er svært at ligge i spids, lavede en 70er, er de 2 spillere lige på 11 under.
Dawn Coe-Jones måtte også op i 70, men holder dog stadig 3. pladsen alene.Laura Davies, som jagter en fantastisk rekord (se optakten længere nede på siden), er 7 under på en 8. plads, og er langt fra afskrevet.
Annika Sörenstam måtte notere en 75er, og er lig par, medens søster Charlotta er 1 over.
Begge klarede dog cuttet som blev 2 over, og dermed røg de 2 svenskere Neumann og Nilsmark, ud af turneringen.
Tilbage
Barb Mucha lagde ud med en 65er
Efter 7 ugers pause, gik Mucha en superrunde.1. Runde
Det blev Barb Mucha der kom bedst fra start, med en 65er, 8 under i første runde lagde hun sig i spidsen, 1 slag foran Dawn Coe-Jones.
Mucha der ikke har spillet i 7 uger på grund af flytning, har samtidig fået ny frisure, og er gået over til sko uden spikes, hvad der har hjulpet er svært at sige, men hun havde en fejlfri runde i dag, helt uden bogeys.Tilbage
OptaktLaura Davies kan skrive golfhistorie i denne uge. Hvis hun vinder turneringen her i Moon Valley, bliver hun den første kvinde der vinder den samme turnering 4 gange i træk.
Davies møder frisk op, da hun for en sjælden gang missede cuttet i sidste uge.Der er dog mange gode spillere der skal besejres før Davies eventuelt bliver indskrevet i golfhistorien (endnu engang).
Kelly Robbins, Karrie Webb, Thrish Johnson, og hele det svenske kontingent, med 2x Sörenstam, Neumann og Nilsmark, sstiller alle op i håb om at tage førstepræmien på $127.500, i alt er der $850.000 i præmiepenge.Tilbage
Copyright © 1997, Golf Online Danmark, All rights reserved.